Fihtolas Caius

Født

18/5-99

Død

10/5-10

hjertestop

10.05.10

Det blev en rigtig møgdag. Jeg havde taget fri fra arbejde, fordi vores to I-hvalpe skulle hentes ved 13 tiden.

Jeg gik som altid ud til hundene i det nye hus. Tilfældigvis var det kun Ilo, der havde været med inde om natten. Caius plejede også at være inde på sin puttedyne ved siden af Svends seng, men han ville ikke med ind på grund af løbske tæver. I det første rum var Caius sammen med Bibi, Gina og Finja, de gøede af glæde, da jeg kom, men da det larmede lidt for meget for mit dårlige øre, bestemte jeg mig til at fodre de andre først. Da jeg er retur i det første rum højst 3 minutter senere ligger Caius på gulvet. Jeg skynder mig ind til ham for at se, hvad der er galt. Han ligger som om han lige er drattet om, med det ene bagben bagud og det andet til siden. Jeg ser tis løbe ned over gulvet, så var jeg klar over, at den var helt gal. Jeg forsøgte at puste liv i ham, men der var ingen reaktion hverken hjerteslag eller vejrtræning. I han smukke ansigt så han stadig ud, som om han havde været midt i at gø, da han var faldet om. Til sidst måtte jeg opgive at få liv i min elskede Caius. 

Vi har før i 2008 mistet 3 hunde, men da var vi i det mindste forberedt, Caius havde jeg leget med lige dagen før, han var så glad, så jeg fattede bare ikke, at det var slut. Jeg fik ringet til Svend Åge, der straks tog fri fra arbejde for at komme hjem og begrave Caius på hans ynglingsted i den gamle have. Det var en rigtig hård formiddag, så da mine hvalpekøbere ankom, stod jeg med totalt rød næse og tykke svidende øjne af at tude. De havde dog fuld forståelse for, hvorfor jeg tog det sådan. 

Smukke dejlige Caius du kom ind i vores liv 5 år gammel, hvor vi hentede dig på Sjælland, da dine tildigere ejere ikke ønskede af have dig mere. I starten var du en meget bange og nervøs hund, men efter at have tilbragt meget tid sammen med Smilla og Daisy og deres hvalpe, samt alle de købere, der kom på besøg, begyndte du at blive en helt anden hund. Din dejlige opdrætter Petra kom ned fra Finland og så dig hos os. Hun var glad for at vi havde overtaget dig. Vi forsøgte at udstille dig, men du havde ikke forståelse for, hvorfor de andre hanner absolut skulle løbe så tæt bag dig, så vi besluttede, at det var nok for dig. Du havde de kvaliteter vi syntes godt om. Du blev avlsgodkendt og fik dit første kuld her med skønne Daisy. Vores første 2 brune hvalpe, så vi måtte jo beholde Xana og Xander kom til Inge og Hans. De andre kom rundt i landet og udlandet. Vi fandt hurtigt ud af, at du elskede hvalpe, du var den bedste reservemor og legeonkel man kunne ønske sig. En ny hund kunne vi altid sætte sammen med dig, så ville den straks føle sig glad og godt tilpas. Den sidste du nu har taget dig af, var dit barnebarn lille Ilo fra Belgien, Hun har virkelig været glad for dig og savner dig skrækkeligt nu. I år i april blev du far til 6 hvalpe hos Kennel Inari. De ville bare have dig som far, fordi de også syntes så godt om dit dejlige sind og skønne hoved. Kort efter kom Finda Beana på besøg, hendes ejer ville også gerne have dig som far til sin egen kommende hvalp. De kørte flere gange fra Als op til dig, men niks du skulle nok selv bestemme, hvornår tæven var klar til parring, så Bea blev hos os en lille uge. Du var utrolig sød med tæver til parring, ikke noget med at snaske dem til, att foregik stille og roligt, så nu håber vi meget, at du bliver far i juni her efter din død.

Da vi flyttede hertil i det gamle hus, gik du inde i huset om dagen. Da håndværkerne begyndte at komme for at bygge de nye huse, var tømrermesteren bestemt ikke stolt, når han skulle ind i huset, Caius stod ved døren og gav besked, men straks han kom ind, satte Caius sig troligt ved siden af ham, for at ville snakkes med, men han turde næsten ikke se ned på dig, fordi han var nerøvs for hunde. Du fik ham dog overbevist om, at du bestemt ikke var spor farlig. Når Lars kom hjem skulle du altid være skødehund og rigtig putte dig ind til ham, så han savner dig utrolig meget. 

Du kom ind i vores liv så pludseligt og ligeså pludseligt forsvandt du igen, men vi er så taknemmelige for den tid vi fik sammen med dig. Vi ved du i hvert fald ikke led, fordi det gik så hurtigt, da du gik bort. Vi og dyrlægen mener du må have fået et hjertetilfælde/hjertestop, for ellers var du jo sund og rask. Vi håber du finder din elskede Daisy i hundehimlen. Samt at der er nogle lækre bløde dyner at sove på. Vi vil aldrig glemme dig, vores dejlige bassemand Caius, du vil leve videre her i dine børn og børnebørn.